Denne sommer bliver Aarhus fyldt med elefantskulpturer. Det sker for at skabe fokus på psykisk sygdom.
Psykiatrifonden har i samarbejde med Aarhus Kommune og den engelske organisation wild in art fået 30 store elefantskulpturer fragtet til Danmark.
De er blevet designet og malet af en perlerække af spændende kunstnere fra både ind- og udland. Det betyder, at alle elefanter bliver helt unikke.
Den 19. juni 2024 slipper de elefanterne fri alle mulige steder i Aarhus, hvor de kommer til at stå i hele hele sommeren. I flere uger kan man altså gå på jagt efter de flotte elefanter med hjælp fra en Find elefanten-app og et kort. Dette sker for at skabe fokus på, at vi skal tale om elefanten i rummet (psykisk sygdom).
Elefanterne har alle en sponsor, og når eventet nærmer sig sin afslutning, samles alle elefanterne til en stor udstilling. og det hele rundes af med en auktion, hvor både private og virksomheder kan byde på elefanterne. Overskuddet går til Psykiatrifonden.
Vi har støttet dette arrangement fordi vi synes, at der er alt for mange som rammes af psykisk sygdom og det skal vi have gjort noget ved.